Ordet statholder rummer forskellige hebra-
iske, græske og latinske betegnelser for 
personer, som får overdraget myndighed i 
erobrede områder. 
   Kong Salomo indsatte statholdere, som 
nok nærmest har været en slags amtmænd 
(2 Krøn 9,14). Assyrerkongen sendte stat-
holdere til de erobrede områder i Israel (2 
Kong 18,24). Det samme gjorde senere 
babylonerne og perserne. Perserkongens 
statholder i Judæa hed Nehemias. Han un-
dertrykte ikke folket, sådan som tidligere 
statholdere havde gjort det, men støttede 
folket bl.a. ved at genopbygge Jerusalems 
bymur (Neh 5,14-19).
   Fra Det Nye Testamente kender vi Kviri-
nius, som var romersk statholder i Syrien, 
da Jesus blev født (Luk 2,2) og Pontius Pi-
atus, der som romersk statholder i Judæa 
stadfæstede dødsdommen over Jesus.